Poketry er en sammenskrivning af det engelske ord 'poke' - som betyder "at prikke til nogen" og poetry, som er poesi på dansk. Det opsummerer på fineste vis ambitionen med teksterne; At prikke til fordomme, pege på indsigter, pille i facaden og sætte fingeren på det vi alle ved, men måske ikke lige kan sige fyndigt. Prikke-poesi leger med det danske sprog, rundbøjer meninger og stiller de spørgsmål som kun kunsten har den frækhed aldrig selv af besvare. Sandheden er om end ikke blind, så notorisk enøjet. Derfor er der også noget for enhver smag og tilbøjelighed. Nogen fortrækker det indsigtsfulde og kantede mens andre luner deres sind på det humoristiske og underfundige. Men fælles for alle tekster er, at de så vidt muligt er originale. Der er sagt meget klogt og sjovt i denne verden og det kan du finde andre steder. Poketry er altid original dansk prikke-poesi.